...så mild og stille, med drømmedufter på mark og vang. På sølvstreng klimprer den friske kilde, og full av sødme er fuglens sang. Jeg plukker fløjlsgress og ridderspore, jeg plukker mannstro og jomfrusko. Men blodet brenner i mine årer, mitt lille hjerte har ingen ro.
Jeg synger ikke, jeg danser ikke, det er så meget jeg ikke når. Er jeg bedrøvet? Jeg vet det ikke. Jeg drømmer bare og tiden går. Jeg plukker fløjlsgress og ridderspore, jeg plukker mannstro og jomfrusko. Snart kommer prinsen fra eventyret, mon da mitt hjerte kan finne ro.
Hans silkekappe har gyldne knapper, kjekt gynger fjæren på hans baret. Og han er mandig og flott og tapper. Og på hans skjold er der ingen plett. Jeg plukker fløjlsgress og ridderspore, jeg plukker mannstro og jomfrusko. Men hvis han ser meg i pikevrimlen, mon da mitt hjerte kan finne ro?
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar